Dette er en anderledes historie.
Den indeholder ikke nogen slibrige detaljer, men ikke desto mindre en fantastisk historie. Om selvværd.
Jeg er nyt medlem, og blev anbefalet klubben af én, der ligesom mig døjer med lavt selvværd, bl.a. over kroppen.
Og efter et par ture derned, hvor jeg mødte forskellige mennesker, fik jeg øjnene op for, hvor terapeutisk klubmiljøet er.
Ikke kun i forhold til at føle sig bedre tilpas i egen krop, men også i eget sind.
Jeg tror stadig at der kommer til at gå lang tid, før jeg kaster mig ud i noget vildt, men jeg priser mig lykkelig for de få jeg har mødt, og håber at jeg kan bidrage lige så meget til deres fysiske og psykiske velvære, som de har bidraget til mit.
Og det er min bedste oplevelse ved klubben.
- Historien er skrevet og indsendt af en single mand